Beth Hart..
Ikke det hårdeste rock og nortorisk kendt for at have et lidt ældre publikum, men.. kæresten elsker hende - så afsted med os.
Rammen var den gamle skude på ama´r - Amager Bio - og om end klein i størrelse, så har den huset nogle af de største koncerter herhjemme.. skal det være intimt, så er denne skude et godt valg.
Skuden havde sådan set lettet anker da jeg og min bedre halvdel indfandt os.. og alle de gråhårede havde sørme også fundet vej til Amager.. frygtede lidt et pensionistbal, men.. dennne lille pige.. dette smertensbarn.. denne coctail af coke og cigeretter, hun kan om nogen rette op på en synkende skude.. og det gjorde hun.
Ikke alene var hun veloplagt, hun havde i den grad overskud og lyst.. lyst til folket som var dukket op og lyst til at stable en fest på benene.
Denne kvinde er til kram, kys og sang på scenekanten, med øjene dybt boret ind i din sjæl..og ikke alene ser vi hendes smerte og kærlighed, vi hører den også. Vi høre den tydeligt.. og hold nu op hvor lyder det godt!
Hendes overskud på scenen overdøver alt.. om så det er guitarer der ikke stemmer, glemte sangtekster eller for mange dialoger med sig selv.. hun gør alt med et smil og et glimt i øjet. Hun er en overlever.. det mærkes!
Jeg elsker hendes lidt tungere numre, godt med bas og tunge trommer.. men hun udemærker sig i sine små, stille ballader.. dér krænger hun sin sjæl ud.
Jeg optog et par af hendes helt store hits.. dem som har gjort hende til den som hun er.. efter min ydmyg mening - så kan I leve med den ringe kvalitet, så får i her en bid af min aften sammen med Beth Hart.. enjoy!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar